Der skal efter tilskudsperiodens afslutning ske en afrapportering for projekter, som fonden har ydet tilskud til i bevillingsåret 2023.
Afrapporteringen i form af faglig beretning og tilskudsregnskab anvendes til kontrol af midlerne korrekte anvendelse. Kontrollen gennemføres af fonden og fondens revisor.
På baggrund af afrapporteringen udarbejdes fondens regnskab for 2023. Heraf fremgå fondens indtægter og udgifter i 2023, herunder bevilget og anvendt tilskud. Derudover indgår en beskrivelse af projektet på baggrund af de faglige beretninger. Fondens regnskab vil i lighed med budgettet blive offentliggjort på fondens hjemmeside.
Fristen for indsendelse af tilskudsregnskab og faglig beretning er
den 14. marts 2024.
Tilskudsmodtager har pligt til at opbevare det originale tilskudsregnskab og den faglige beretning.
Tilskudsregnskab 2023
Tilskudsregnskabet skal revideres af en godkendt revisor. Når tilskudsmodtager er optaget på finansloven med en driftsbevilling og revideres af Rigsrevisionen, er der ikke krav om, at tilskudsregnskabet skal påtegnes af en revisor.
Tilskudsmodtagere, som har modtaget tilskud til gennemførelse af flere projekter, kan udarbejde ét samlet tilskudsregnskab indeholdende delregnskaber for de enkelte projekter.
Skabelonen for tilskudsregnskabet består af to dele:
· Del 1A: Forside, ledelsespåtegning, revisionserklæring og revisionsberetning (Word)
· Del 1B: Forside og ledelsespåtegning for offentlige institutioner uden krav om revisorpåtegning (Word)
· Del 2: Oversigt over tilskud samt projektøkonomiskemaet (Excel)
Fonden har udarbejdet en vejledning om revision af tilskudsmidler som en hjælp til tilskudsmodtager og dennes revisor. Vejledningen ligger samme sted som ansøgningsmaterialet for bevillingsåret.
Fondens skabelon for den uafhængige revisors erklæring er udarbejdet på baggrund af standarderne for offentlig revision (SOR), som trådte i kraft 1. januar 2017.
https://rigsrevisionen.dk/saadan-arbejder-vi/standarderne-for-offentlig-revision
Hvis der inden aflæggelse af tilskudsregnskabet fastlægges nye standarder for offentlig revision inden revisionen af tilskudsregnskabet er afsluttet, skal de nye standarder anvendes for det aktuelle år, såfremt der er et krav herom i standarderne. I skabelonen er der indsat de relevante henvisninger til de bestemmelser, som der skal aflægges tilskudsregnskab efter.
Faglig beretning for 2023
Skabelonen for den faglige beretning består af en del:
Der skal indsendes en faglig beretning pr. projekt.
Indsendelse af dokumenterne
Dokumenterne skal indsendes pr. mail til ks@lf.dk.
Dokumenterne indsendes i Pdf-format.
Den faglige beretning indsendes desuden også i Word-format.
Del 1 og Del 2 skal forud for indsendelse til fonden samles i et dokument i pdf-format.
Evt. program til at samle dele i pdf-format: https://www.adobe.com/acrobat/online/merge-pdf.html